Nye indlæg

 

TEMA: De 4 tilknytningsmønstre. 3. indlæg

11-08-2016 09:49
"De 4 tilknytningsmønstre" - 3. og sidste indlæg

Vi håber du i de foregående to indlæg, her på bloggen omkring ’tilknytning’, er blevet inspireret til at vide mere og blive nysgerrig på, hvordan du kan forstå dig selv bedre, din partner og dit parforhold.

I dette 3. og sidste indlæg omkring ’tilknytning’, giver vi nogle bud på, hvordan du kan identificere din egen tilknytningsstil. Lad dig inspirere, mærk efter – uden forsvar, og snak evt. med din partner om det, en god ven du kan være ærlig med, eller en terapeut.

Du vil læse om de 4 tilknytningsstile der er:

• ’Den undgående tilknytningsstil’ (utryg)
• ’Den ambivalente tilknytningsstil’ (utryg)
• ’Den desorganiserede tilknytningsstil’ (utryg)
• ’Den trygge tilknytningsstil’ (når barnets behov bliver mødt og det føler sig tryg)


Vi hjælper gerne dig eller jer videre på rejsen ind til et (måske) bedre parforhold og til en større forståelse af dig selv.

God læsning!


De bedste hilsner fra
Anna og Sanne

------------

1) Undgående tilknytningsmønster:
Baggrund: Afvisende /tillukkede forældre. Indelukkede eller følelsesmæssigt lukkede forældre. Nedenunder kan der være tale om forældre der er angste for at blive oversvømmet følelsesmæssigt eller er angste for at miste selvafgrænsning i nærhed.

Indre stemme siger: ”jeg kan klare mig selv – jeg har ikke brug for nogen”.

Adfærd:
- Søger selvafgrænsning på bekostning af kontakt
- Ener
- Minimerer betydning af relationer
- Foretrækker at engagere sig på en ikke-relationel måde
- Afviser andre og overfokus på selvet
- Faktuel hukommelse men ikke følelsesmæssig erindring
- Svært ved at opleve og udtrykke følelser og følelsesmæssige behov
- Behov for kontakt undertrykkes og der bliver en falsk selvopfattelse af, at være gladest alene og benægte behov for andre
- Giver op i forhold til mennesker men relaterer sig til dyr, natur, spiritualitet og lign.
- Kan føle sig som fremmed, mekanisk, udstødt eller fornemmelse af at der ikke er plads i verden
- Kan ”forsvinde”, afbryde i kontakt eller dissociere uden at være sig det bevidst
- Har nedsat forventning til andre
- Kan have meget energi i hovedet uden så meget følelse i resten af kroppen
- Har let ved at brilliere kognitivt men problemer med at udtrykke følelser
- Hovedpine men en tendens til spænding omkring øjne og ører
- Frygter at risikere at ønske noget eller længes efter noget, fordi det føles overvældende sårbart
- Kan have mange venner men vanskeligheder viser sig i dybere relationer

Kan vise sig på følgende måde i parforhold:
* Benægter egne behov og afvisende overfor partneres behov
* Dømmer hårdt partneren for at have behov og betragter det som udtryk for svaghed
* Viser sig ikke eller er ikke tilstede i relationen: gentager den adfærd forældrene viste overfor dem
* Forventer hårdhed og afvisning ved engagement med betydningsfulde andre
* Svært ved kontakt – visuelt, som i øjenkontakt og fysisk i forhold til berøring

Helende budskaber, du som partner kan sige, til din partner som har et ’undgående tilknytningsmønster’:
• Jeg er glad for at du er i live
• Du hører til her
• Jeg er glad for at du er dig
• Jeg værdsætter at du findes
• Du er i live og du er velkommen
• Du må føle alle dine følelser
• Du kan mærke og føle din krop, hvor er det godt
• Det er trygt at være sårbar og du må gerne række ud efter mig


2) Det ambivalente tilknytningsmønster:
Baggrund: Forældre der er i kontakt med barnet på en ustabil måde. Så barnet har perioder med givende forældre og perioder med fraværende forældre. Kan være forældre der i højere grad er optaget af egne behov i relationen. Eks. narcissistiske umodne og usikre forældre. Kan evt. være kombineret med børn, der udsættes for pludselige tab eller separation, eks. hospitalsindlæggelser, dødsfald, skilsmisse, osv.

I den ambivalente tilknytningsstil er personen hele tiden på jagt efter mulig tilknytning og på udkig efter, hvor tilknytning er mulig uden at blive afvist/såret. Dette betyder at den ambivalente hele tiden er optaget af at registrere andre mennesker i søgen efter og angst for tilknytning. Når tilknytning og kontakt er mulig aktiveres angst for forladthed. Præget af stort stress niveau i det sociale felt.
 
Indre stemme siger: ”Jeg må hele tiden undersøge om de vil mig eller de vil afvise mig”

Adfærd:
- Søger kontakt på bekostning af selvafgrænsning
- Mangel på opmærksomhed på egne behov
- Kronisk angst, frustration og fortvivlelse i forhold til relationer
- Depression
- Føler sig ufortjent, forkert, eller uelskelig. Forkrampet selvværd
- Afbrydelse af familiære forhold
- Følelse af meningsløshed i forhold til arbejde
- Fastlåste tanker
- Usikker på hvilke behov der vil blive mødt eller hvis det er ok, overhovedet at have ønsker og behov i forhold til andre mennesker
- Frygt for at det at have behov, vil føre til afvisning
- Accepterer det der er, frem for at bede om det der i virkeligheden ønskes
- Optaget af at please på bekostning af dem selv
- Må give for at få og føler, at andre ikke giver så meget igen
- Afviser sig selv og er overfokuseret på de andres behov

Kan vise sig på følgende måde i parforholdet:
* Pga. relationens karakter af køb af sikkerhed, kan partneren ofte føle vrede mod giveren, uden at vide hvorfor – med en følelse af manipulation
* Hvis partneren er ægte tilgængelig og kærlig, kan den ambivalente flippe over og blive utilgængelige selv og ødelægge den mulige kærlige relation
* Partneren kan føle at hans/hendes kærlighed afvises, bliver afledt eller invalideret og kan blive frustreret
* Partneren kan føle at han/hun aldrig kan give nok. Ja du elsker mig i dag, men hvad med i morgen?
* Den ambivalentes frygt kan føre til at partneren faktisk skubbes væk og på den måde kreerer sit værste mareridt

Helende budskaber, du som partner kan sige, til din partner som har et ’ambivalent tilknytningsmønster’:
• Jeg er her for dig
• Du er værd at elske
• Jeg respekterer dine grænser
• Du har ret til din egen plads og råderum
• Jeg tænker på dig, når vi er fra hinanden
• Du er velkommen til at ringe eller komme når du har brug for mig

 
3) Det desorganiserede tilknytningsmønster:
Baggrund: Voldelige og skræmmende forældre, eller stærkt uforudsigelige forældre uden evne til at være til at stede på barnets præmisser. Forældre der f. eks. er traumatiserede, sindssyge, misbrugere, ”tidligt skadede” eller lignende. Børn og familier der oplever krig og naturkatastrofer.

Den desorganiserede tilknyttede er grundlæggende spændt op mellem to overlevelseskampe. Kampen for livet imod truslen fra forældrene og kampen for den livsnødvendige tilknytning. Begge kampe er på liv og død. Jeg dør hvis jeg ikke knytter mig, men jeg risikerer at dø, fordi jeg oplever at den der skal beskytte mig, vil ’slå mig ihjel’.
 
Den indre stemme siger: ”jeg kan ikke mærke noget – jeg går i stykker – jer er forvirret”.

Adfærd:
- Sidder ofte fast i tilnærmelse-undgåelse mønster i relationer
- Føler sig som en fiasko i relationer pga. overvældende og dissociative reaktioner pga. af intensiteten af det gamle relationelle traume
- Indre forvirring om, hvorvidt forbindelsen er sikker eller der er grund til flugt eller kamp
- Kan ikke tåle dobbelttydigheder. Mangel på tydelighed kan skabe indre turbolens, vrede og panik
- Indre kaos når udsat for usikre og ”skøre” situationer i hjemmet
- Frygt for at blive skør; selvom det skøre var i miljøet ikke i personen
- Kan føle sig desorienteret eller fragmenteret i relationer
- Følelsesløs: fysisk og følelsesmæssig stivnen
- Pga. de gamle traumer, kan der opstå oplevelser af, at fortiden stadig er i nuet
- Distanceret – lange pauser i beretning
- Hukommelsesproblemer
- Føler sig adskilt fra kroppen = selvdestruktion – eks. cutting
- Ved ikke hvornår og hvordan man kan vise tillid
- Forvirring omkring bedømmelse af fare
- Kronisk behov for at kæmpe eller flygte i relationen. Følelsen af sikkerhed er alvorligt fraværende
- Pludselige stemningsskift

Kan vise sig på følgende måde i parforholdet:
* Gentagelse eller dissociation i forhold til traumer, forstyrrer evnen til at være nærværende
* Partneren kan føle sig forladt pga. dissociation og problemer med at være nærværende
* Partneren kan blive bange pga. det pludselig skift i opfattelse og bevidsthed, samt de voldsomme følelser, r raseri eller panik, som ofte knyttes til dissociative adfærd
* Natteangst eller flashbacks kan føre til udadreageren og dissociation, som kan føre til manglende fornemmelse for den betydning, dette har på dem og deres relationer

Helende budskaber, du som partner kan sige, til din partner som har et ’desorganiseret tilknytningsmønster’:
• Jeg er opmærksom på dig og på dine behov
• Jeg er ked af, at jeg gør dig bange
• Lad os sammen finde ro og tale sammen
• Jeg vil beskytte dig og stå op for dig
• Lad mig guide dig på en klar og entydig måde
• Jeg er tålmodig og tror på dig og ved det er angstfyldt for dig


4) Trygt tilknytningsmønster:
Baggrund: Forældre der i tilstrækkelig grad har kunnet give barnet den sikkerhed, tryghed og forudsigelighed der er nødvendig, for at opfylde barnets naturlige behov for sikker tilknytning. Forældre der hviler i sig selv og er i stand til at være de psykologisk voksne i relationen. Forældre, der har været i stand at reparere på fejlafstemning.
 
Indre stemme: ”Jeg stoler på mig selv og på at verden vil mig det godt”.

Adfærd:
- Har basal tryghed i forhold til sig selv og andre pga. god nok barndom
- Tilfredstillende relationer til både mænd og kvinder
- Realistisk baseret optimisme med hensyn til fremtiden
- Har tilfredstillende seksuelle relationer
- Erfaring med at blive helet ind i en positiv holdt miljø
- Har let ved at balancere sig selv følelsesmæssigt i relationer
- Opretholder en følelse af naturlig rytme af kontakt og alenehed
- Kan være alene med andre i det samme rum
- Har en sund balance mellem opmærksomhed på en selv og på andre
- Er godt afstemt i forhold til andre, kan bevare nærvær til kontakt og være opmærksom, hvis noget føles underligt
- Kan være nærværende i livet i relationer, med en fornemmelse af at være kropsligt tilstede
- Tager initiativ til og tager imod tiltag til at reparere på relationsmæssige brist
- 80% af tiden tænker, føler og udtrykker positiv feedback til partner
- Har en stærk selvfølelse og respekt for andre
- Kan forholdsvis let forlade usunde/eller krænkende relationer med den opfattelse, at de vil være ok
- Indgår ikke i dårlige situationer og ved, at disse vil kræve at blive seriøst behandlet
- Er klar på egen behov og udtrykker disse direkte
- Adresserer vanskeligheder i relationer, når konflikter har brug for at blive arbejdet igennem
- Er ikke bange for at være alene eller få erfaringer med egen ensomhed
- Føler medfølelse med sig selv og andre, når der er tale om lidelse
- Er voksne i deres respons i relationer og orienterer oftest mod det voksne stadie og til det autentiske selv som en realitet


Når man har en tryg tilknytningsstil, har man en meget sund indre kerne og kan dermed være i et parforhold på en meget sund måde, både for sig selv og overfor partneren, fordi du formår at navigere i det og forholder dig til dig selv/har dig selv med.
 
 
 

Kategori: Parforhold

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

 
PARsomhed v/Anna Østergaard og Sanne Haaning | CVR: 32921027